Susanne Bjerrehuus sammen med sønnen Oliver, eks-svigerdatter Anna, barnebarnet Oscar,7, Malou Aamunds datter Aia,12, og hendes veninde Anna.
- Vi fejrer juleaften den 22 med alle børnene og børnebørnene. Den 24. holder Asger (Aamund, red.) og jeg jul med en af vores venner, hvor vi spiser and og er iført smoking og balkjole. Sådan er det hvert år, og så ved folk, hvad de skal forholde sig til.
Helle Thorning-Schmidt, partileder, sammen med manden Stephen Kinnock og døtrene Johanna, 8, og Camilla, 11
- Vi fejrer altid helt traditionel jul med and, juletræ og gaver. I år skal vi til Ishøj og fejre jul hos min mor.
Claus Meyer, kok, med datteren Elvira 11, og hendes veninde Laura,11.
- Vi skal fejre jul hos min svigermor og svigerfar. Det er altid mig, der laver maden, og i år skal vi have gås fra Lilleø, som jeg selv har opfedet. Vi feder hvert år en 50-100 gæs op, og dem vi ikke spiser selv, deler vi ud til familie og venner.
Peter Mygind, skuespiller, med konen Lise, sønne Valdemar,9, og hans ven Anthon,9.
- Vi skal fejre jul hjemme hos os, og vi er altid en stor flok. I år bliver vi 25 menensker, så vi skal både have and, gås og flæskesteg. Der er altid tvungen dans om juletræet, men ofte nøjes vi med at synge første og sidste vers af julesangene.
Julie Bertelsen, sangerinde.
- Jeg rejser hjem til familien på Grønland 14. december. Vi har altid pyntet til jul hele december, men den 23 går vi amok og pynter helt vildt op. Ved midnat pynter vi juletræet. Vi spiser and juleaften, men også grønlandske fugle og lam. Jeg bliver også på Grønland og fejrer nytår - det gør jeg altid.