Hvis du er ansat i en kommune, kan du få seniordage fra det år, du fylder 60 år. Hvis du for eksempel fylder 60 i september 2012, har du ret til to seniordage fra januar - december 2012.
* En seniordag er en fridag med løn, som er forbeholdt ansatte på 60 år og derover.
* Du har ret til: to dage når du fylder 60 år, tre dage når du fylder 61 år, og fire dage når du fylder 62 år eller derover.
* Retten til seniordage gælder uanset, hvornår du har tiltrådt stillingen.
* Du kan veksle dine seniordage til enten bonus eller pension.
* Hvis du ikke har afholdt dine seniordage, når kalenderåret er slut, udløber de - medmindre du har aftalt andet med din arbejdsgiver.
/ritzau/