Den gode mor defineres af de ressourcestærke mødre, dvs. kvinderne med mænd, job, børn og tid – også til at være sig selv.
Michala Hvidt Breengaard, der er ph.d.-stipendiat på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har interviewet en række danske, veluddannede – og dermed ressourcestærke – kvinder om balancen mellem familie og arbejdsliv. Fælles for kvinderne var, at både familien, arbejdet, andre interesser og tid til dem selv gjorde dem til gladere mennesker – og det bakkede både baglandet, andre ressourcestærke mødre og samfundet dem op i. De er altså definitionen på ’de gode mødre’.
– Som middelklassemødre i en kernefamilie er de om nogen indbegrebet af de idealer, vi har om moderskabet. Derfor gælder det også, at jo længere væk vi bevæger os fra denne gruppe, jo mere mistro vil kvinder møde. Min pointe er, at der er forskel på, om det er en veluddannet mor på 34 år med mand og job, der ytrer et ønske om at have tid til sig selv, eller om det er en 24-årig, enlig mor uden uddannelse og job, der siger det samme, er meldingen fra forskeren.
Læs på Femina.dk om, hvordan Saseline skal holde en utraditionel jul med sin søn.
Den gode mor er gift
Idealerne og forventningerne til moderskabet skal nemlig ses i sammenhæng med den sociale klasse, som kvinden tilhører, og her gælder det, at det er godt at være ressourcestærk middel- eller overklassekvinde og gift, og mindre godt at være noget andet.
– Det bliver også forventet af samfundet (dvs. de forskellige institutioner, arbejdspladsen og omgangskredsen, red.), at disse veluddannede kvinder – og mødre – kan forholde sig reflekteret til moderskabet. At de hverken er for lidt eller for meget mor. De skal f.eks. også helst efterstræbe et ligestillet forældreskab, hvor faderen tager barsel. Kvinderne skal desuden helst ville noget med deres karriere, forklarer Michala Hvidt Breengaard.
En god mor i samfundets øjne er altså en kvinde, der får børnene, efter at hun er færdiguddannet, har fået et job og er blevet gift. Er disse ting først på plads, må kvinden gerne bruge tid på sig selv og sine egne interesser – om end hun stadig skal sætte børnene meget højt og gerne tit helt i fokus.
Læs på Femina.dk om en kvinde, der tager et stort tabu op. Hun har nemlig fortrudt, hun har fået børn.
En god mor på andre måder
For ifølge Michala Hvidt Breengaard er der i dag samtidig en stor forventning om, at forældre – og især moderen – kan sætte sig ind i børnenes konstant forandrede behov og de forskellige do’s and dont’s omkring graviditet, omsorg og opdragelse.
Og det gælder selvsagt også, og måske især, når man har barnet halvdelen af tiden og dermed ikke lever op til samfundets idealer om den gode mor, som er hende med mand, job og masser af tid.
Et ideal, der i en tid, hvor halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, måske med fordel kunne bruge en tur under luppen. For måske er der flere måder at være en god mor på, uanset om man har børnene halvtid eller hele tiden, er ung eller gammel og hvilken social klasse, man tilhører.