* Natten til 2. maj 2011 blev al-Qaeda-lederen Osama bin Laden dræbt i et amerikansk angreb mod en villa i Abbottabad, der ligger 50 kilometer nord for Pakistans hovedstad, Islamabad.
* Operationen blev gennemført af den amerikanske specialstyrke Navy Seals og varede cirka 40 minutter.
* Osama bin Laden blev dræbt af skud i hovedet. Han var angiveligt ikke bevæbnet.
* Soldaterne tog liget af bin Laden med sig for at få det endeligt identificeret.
* Terrorlederen blev senere begravet i havet.
* Amerikanske myndigheder har afvist at offentliggøre billeder af den dræbte bin Laden.
* Flere andre personer, som befandt sig i villaen, blev også skudt og dræbt i forbindelse med den militære operation.
* Blandt disse var bin Ladens kurer, Abu Ahmed al-Kuwaiti, en kvinde og en af Osama bin Ladens sønner.
* Soldaterne beslaglagde store mængder dokumenter og andet materiale, som har givet USA indsigt i, hvordan al-Qaeda opererer.
* Den 11. september udkommer bogen "No Easy Day", hvor en af de elitesoldater, der deltog i operationen, fortæller sin historie.
* Soldaten skriver under pseudonymet Mark Owen, men hans navn og foto er blevet lækket af både amerikanske medier og på internettet.
* Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, truer nu med at lægge sag an mod soldaten for brud på interne regler om fortrolighed.
/ritzau/