De fleste forbinder fastelavnsboller med fedtet wienerbrød pyntet med farverig glasur eller en blød bolle fyldt med creme, flødeskum eller marcipan. Men ifølge redaktionschef på magasinet ISABELLAS, Anita Banner, behøver fastelavnsboller ikke at fede mere end almindelige boller.
Mangler du inspiration til et nyt køkken? Se galleriet med 17 smukke køkkener på isabellas.dk.
- Fastelavnsboller kan enten laves af wienerbrødsdej, som konditoren ofte gør, eller af en almindelig gærdej. Gærdejen er nemmere at have med at gøre, og man bruger mindre smør, forklarer Anita Banner og uddyber:
- Vil du bage en rigtig sund fastelavnsbolle, gælder det om helt at udelade smørret og komme masser af klid og nødder i dejen. Når bollen er bagt, kan du pynte den med smeltet mørk chokolade. Når alt kommer til alt, er det jo ofte pynten som afgør, om en bolle er en fastelavnsbolle eller ej, slutter Anita Banner.
Vil du bage en gammeldags fastelavnsbolle, får du hele fem opskrifter på fastelavnsboller på madogbolig.dk.
Fastelavnsboller med klid
Dette sunde alternativ til en fastelavnsbolle smager også godt med smør på, hvis du undlader chokoladen.
Her får du opskriften på en sund: fastelavnsboller
(10 stk.)
Dej:
25 g gær
6 dl vand
2 tsk. salt
2 dl hvedeklid
650 g hvedemel
50 g hakkede valnødder
Pynt
50 g smeltet god mørk chokolade
Smuldr gæren i vandet, og rør saltet i. Kom klid og mel i gærblandingen, og rør dejen sammen med en ske - dejen skal være klæg. Sæt dejen i køleskabet natten over.
Form med to skeer 10 klatboller på en bageplade medklædt med bagepapir. Stil pladen i den kolde ovn, og skru op på 200°. Lad boller bage i ca. 30 minutter, og lad dem herefter køle af på en bagerist.
Pynt: Smelt chokoladen over vandbad, og pynt bollerne med chokolade hældt i en tynd stråle på tværs af bollerne.
Line Sølvhøj Johansson, ISABELLAS, Aller Media. Opskrift: Mai Knauer.