Efter et kontrolbesøg på Rigshospitalet i København, hvor fødslen af de royale tvillinger skal foregå, har Kronprinsen ryddet den officielle kalender for aktiviteter.
Den planlagte deltagelse i Købstædernes Forsikrings 250-års-jubilæumsmiddag på Statens Museum for Kunst den13. er slettet fra kronprinseparrets officielle kalender. Det skriver Ekstra Bladet.
Selv om besøget på Riget foregik i aftes, er det ifølge hoffets informationschef ikke fastsat noget endeligt tidspunkt for fødslen.
"Det vil ske i løbet af januar. Det ligger fast. Der er ikke så meget andet at sige. Det sker, når det sker," siger Lene Balleby til B.T. i aftes.
Indtil nu har det da også været hoffets holdning, at Mary skal føde på den mest naturlige vis, hvilket vil sige, at hverken en igangsættelse eller en kejsersnit skulle være på tale.
Statistikken siger, at 60 pct. af alle tvillingefødsler i Danmark sker ved kejsersnit.
Kilde: Ekstra Bladet