Med fri handel i EU er der ikke den store forskel på, om vinterjakken bestilles hjem fra en dansk hjemmeside eller fra et andet land.
De fleste af os er heller ikke for fine til at købe varer i USA, hvis vi ikke kan finde det rette inden for Europas grænser. Det er med andre ord ikke kun danske hjemmesider, vi handler på.
Men det er kun danske hjemmesider, som DK Hostmaster, e-mærket og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kan gøre noget ved.
- De anmeldelser vi får ind om udenlandske domæner, sender vi videre til Europol, hvor de indgår i en fælles europæisk aktion to gange om året, fortæller specialkonsulent i SØIK Henrik Vestergaard.
Herhjemme har DK Hostmaster, som administrerer alle danske domæner, indført verifikation med NemID for alle danskere, der ønsker at oprette en hjemmeside, som slutter på .dk.
Når udlændinge opretter danske hjemmesider, kan man ikke verificere dem på samme måde. Men fra den 19. november kræver Dk Hostmaster ekstra informationer, når der er misforhold i informationerne fra udenlandske registranter.
- Hver gang en udenlandsk kunde registreres hos os, kører der en automatisk kontrol. Ud fra de parametre bedes kunden dokumentere sin identitet, hvis der er noget, som ser mistænksomt ud, fortæller Jakob Truelsen, administrerende direktør i DK Hostmaster.
Det kan være, at kunden oplyser, at vedkommende kommer fra Holland, men det registrerede telefonnummer er rumænsk eller kinesisk. Den slags misforhold vil i fremtiden føre til øget identitetskontrol.
De seneste 12 måneder har DK Hostmaster fået 161.000 nye anmodninger om at oprette et dansk domæne, og af dem er 23.000 - omtrent 14 procent - fra udenlandske registranter. Og det er altså primært udlændinge, som forsøger at snyde de e-handlende danskere - også på danske hjemmesider.
Men hvor DK Hostmaster holder en del svindlere ude, og e-mærket med støtte fra Det Kriminalpræventive Råd crawler danske hjemmesider igennem efter tegn på svindel, så kan de altså ikke beskytte forbrugerne, når hjemmesiden slutter på com, eu, org, co.uk eller andet.
Men du kan selv tjekke, hvor en hjemmeside hører til, før du trykker "køb".
It-sikkerhedsekspert Peter Kruse anbefaler hjemmesiden whois.domaintools.com.
- Det er den mest troværdige, og her kan du slå alle domæner op, siger han og henviser til, at uanset hvilken landekode internetadressen ender på, kan den slås op her.
Når man slår hjemmesiden op, viser der sig flere informationer: hvornår siden er registreret, hvem ejeren er, hvor vedkommende bor, og hvor domænet er købt fra.
- Hvis ejerforholdet på domænet påstår, at siden er fra England, men der også er informationer fra Singapore eller Kina, så skal man trække snuden til sig, råder Peter Kruse.
Hvis en webshop skriver om sig selv, at den er fra 2008 og ligger i Frankrig, kan du altså efterprøve påstanden.
Hvis der på whois-hjemmesiden ikke står nogen oplysninger, skal du også være på vagt. Ejeren kan sløre nemlig sløre sin identitet med forskellige privatlivsværktøjer.
- Men hvis bagmændene skjuler, hvem de er, så er det ikke en butik, du skal sende hverken dine penge eller dine kortoplysninger, understreger Peter Kruse.
Fakta: Tjek domænet
- Danske domæner kan tjekkes på: dk-hostmaster.dk/da/find-domaenenavn
- Alle slags domæner kan tjekkes på: whois.domaintools.com
- Er der kontaktoplysninger på hjemmesiden? Vær kritisk, hvis der ikke er nogen måde at kontakte butikken på.
Kilder: DK Hostmaster, Peter Kruse
/ritzau fokus/