"’SKOD SÆK!!! Må din røv klø og dine arme være for korte!!!!!!’ Du splitter min familie!! JEG SPLITTER DIN!! Mindre penge mere krimi!! Danske fængsler vil bliver fuldt!!"
Sådan skrev en 28-årig mand på beskæftigelsesminister Mette Frederiksens Facebookprofil 3. december som en spontan reaktion på kontanthjælpsreformen, skriver Ekstra Bladet.
Det udbrud kommer nu til at koste ham en bøde på 1.500 kroner. Ifølge politiet falder bøden, fordi manden har overtrådt paragraf 121, der omhandler skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod tjenestemand i funktion.
Det er nu selve truslen i beskeden, som manden bliver dømt for, og bøden kan meget vel ende med at blive højere, for manden har nemlig ikke tænkt sig at betale, siger han til Ekstra Bladet.
I stedet har han skiftet sit profilbillede på Facebook så der nu ses et billede af Mette Frederiksen hvor sætningen, han er blevet dømt for, står skrevet hen over billedet.
Kilde: Ekstra Bladet