Der er pænt med guld i Mikkel Beha Erichsens skattekiste.
Hans to anpartsselskaber, Havana Productions og Beha Erichsen Holding, har en formue på et tocifret millionbeløb, skriver ugebladet Se og Hør.
Mikkel Beha Erichsen tjener til dagen og vejen gennem anpartsselskabet Havana Productions. Her ruller pengene ind via rejsebøger, billetsalg til foredrag og så selvfølgelig de meget populære tv-produktioner, som "Kurs mod fjerne kyster" og "Kurs mod nord", som er blevet sendt på TV 2.
Årets indtjening i Havana Productions lyder på 1,8 millioner kroner. Sidste år var den post dog på 3,9 millioner kroner. Tilsammen er aktiviteterne stadig en god forretning, som giver selskabet en formue er på lige over to millioner kroner.
I Beha Erichsen Holding er den samlede formue på godt 13 millioner kroner.
Først på året kom det frem, at Mikkel Beha og hustruen Marian Midé Andersen havde udvidet deres store hus i Hundested med en strand, og i sommer satte parret et punktum i en æra, da de besluttede sig for at sælge deres husbåd ved Holmen i København.