Det er langtfra kun mangel på job og uddannelse, som plager personer på kontanthjælp. En analyse viser ifølge Politiken onsdag, at en voksende del af kontanthjælpsmodtagerne har helbredsproblemer - især psykiske og psykiatriske problemer.
Faktisk er det hver fjerde person på kontanthjælp, som enten er i behandling på et sygehus eller får receptpligtig medicin for psykiske lidelser. Ser man på personer i kontanthjælpssystemet, var det i 2003 17 procent, som faldt i den kategori, mens det i 2011 var steget til 30 procent.
At tallet er så højt, kom bag på forskerne fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa), som har lavet analysen.
- Gruppen presses økonomisk og med initiativer om uddannelse og arbejde, men når man ser på, hvor syg gruppen er, er der forbløffende lidt fokus på den sundhedsfaglige indsats, siger Finn Diderichsen, professor på Institut for Folkesundhed til Politiken.
Han efterlyser et langt større fokus på helbred, når folk skal hjælpes i uddannelse eller job, og han mener ikke, at det sundhedsfaglige fylder nok i regeringens reformer af kontanthjælp og førtidspension.
Finn Diderichsen mener, at syge, der skal leve på en meget lav ydelse, udsættes for "økonomisk stress", som kan forstærke de psykiske symptomer. Han synes, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan kontanthjælpsreformen, som er trådt i kraft ved årsskiftet, vil virke.
Landsformand for foreningen Sind, Knud Kristensen mener, at flere psykisk syge vil ende på kontanthjælp, fordi langt færre med førtidspensionsreformen får tilkendt pension, og fordi antallet af de såkaldte ressourceforløb, som skulle fange folk, før de endte på førtidspension, er langt lavere, end reformen lagde op til.
- Kontanthjælpssystemet er overhovedet ikke gearet til disse mennesker. De medarbejdere, som administrerer de økonomiske ydelser, ved ikke nok om psykiske sygdomme. Hvis man skal gøre noget ved antallet af personer på overførselsindkomst, skal man gøre noget ved deres sygdom, siger Knud Kristensen til Politiken.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til Politiken, at den høje andel af psykisk syge viser, at mennesker kan blive syge af at være længe på kontanthjælp - og dermed behovet for kontanthjælpsreformen. Hun mener ikke, at det sundhedsmæssige aspekt fylder for lidt.
- Det er en socialpolitisk revolution, at vi sætter fokus på sundhed og beskæftigelse. Nu skal vi have det til at virke, for det at være uden for arbejdsmarkedet kan i sig selv være invaliderende, siger Mette Frederiksen til Politiken.