Har du for nylig købt noget på afbetaling, kan der pludselig dumpe et tilbud ind ad din brevsprække.
Flere udbydere af forbrugslån, sender nemlig uopfordret breve med nye lånetilbud ud til kunderne, så snart lånet er ved at være afbetalt - også selvom kunden ikke på noget tidspunkt har givet samtykke til at modtage det.
"Lån 10.000 kr. til 0 % i rente".
Sådan lyder overskriften eksempelvis i et brev, som Ekspres Bank sender ud til forbrugere, der er ved at have betalt mobiltelefonen eller computeren af.
I brevet er alle forbrugerens informationer udfyldt på forhånd. Det eneste, man skal gøre, er at angive oplysninger på kontoen, som man vil have pengene ind på, og dernæst sætte en underskrift.
Forbrugerrådet: Det er aggressivt
Men denne metode vækker harme hos Forbrugerrådet Tænk, hvor seniorøkonom Morten Brun Pedersen har gennemlæst brevet.
- Det er ikke okay at være så aggressivt opsøgende. Hvis man vil have et lån, bør det være op til forbrugeren selv aktivt at opsøge det, siger han til Newspaq.
Han ser især en fare ved, at forbrugere lokkes til at optage lån, som de ikke kan overskue.
- Det hele er udfyldt på forhånd. Det er lavet så nemt, så det nærmest er med ført hånd. Svage sjæle kan næsten ikke kan lade være med at benytte sig at sådan et tilbud her, siger han.
Kritikken møder dog ikke umiddelbart forståelse hos Ekspres Bank. Her pointerer juridisk chef Tom Christensen, at det altid står forbrugeren frit for at optage lånet eller ej.
- Vi har ingen interesse i at føre nogens hånd. Jeg kan godt forstå, at nogen tænker "det var pokkers, det hele er udfyldt på forhånd", men den er jo ikke længere end at, er man interesseret i tilbuddet, så kan man acceptere det ved at underskrive aftalen og sende den tilbage, siger han til Newspaq.
Ekspres Bank: Kunderne kan godt styre det
Ifølge Tom Christensen er Ekspres Bank desuden selektive med, hvem de sender lånetilbuddene til.
- Det er et tilbud til kunder, som vi har et godt forhold til, og som vi betragter som gode. Derfor er det ikke vores erfaring, at de bliver gældsat på en måde, som de ikke kan styre, siger han.
Tom Christensen forklarer desuden, at Finanstilsynet har haft syn for sagen. I den forbindelse sendte Ekspres Bank en redegørelse, som tilsynet ikke har valgt at gøre yderligere ved, og det er for Tom Christensen "en blåstempling af, at det foregår på lødig vis".
Ud over markedsføringen er der dog et andet problem med lånetilbuddene, mener Forbrugerrådet Tænk. I brevet fra Ekspres Bank skal man nemlig have de tykke briller på for at finde de årlige omkostninger i procent - også kaldet ÅOP.
Råd: Læs det med småt
Det er med andre ord alt for svært for forbrugeren at gennemskue de gebyrer, renter og andre udgifter, der er forbundet med lånet, vurderer Morten Brun Pedersen.
- Det står først ovre i det med småt, som i øvrigt også er uoverskueligt. Det, at der ikke oplyses ordentligt om det, det er på grænsen af det lovlige, mener han.
Den kritik er ikke ny hos Ekspres Bank, og igen er Tom Christensen uenig.
- Som forbrugerorganisation kan jeg godt se, at man forfølger det synspunkt, men oplysningerne står altid i papirerne. Det er langt fra sådan, at vi forsøger at gemme det. Kunderne skal have de oplysninger, de skal have, siger han.
Newspaq
- Få grundigt overblik over hvad de årlige omkostninger i procent ved lånet er (den såkaldte ÅOP).
- Overvej om du har brug for lånet, og om det er godt for din økonomi. Bare fordi man får tilbuddet, har man ikke nødvendigvis brug for det.
- Brug internettet til at sammenligne priserne på lån. Eksempelvis pengepriser.dk eller mybanker.dk.
- Ifølge markedsføringsloven må erhvervsdrivende gerne sende dig reklame, herunder lånetilbud, via personligt adresserede breve. Til gengæld er det som udgangspunkt forbudt via elektronisk post.