Hvis du har en gammel creme stående på bageste hylde på badeværelset eller en skuffe fyldt med kosmetik, du har købt for længe siden, kan det være en god idé at tjekke, om produkterne stadig er gode at smøre i ansigtet og på huden.
Selv om du ikke forventer det, kan produkterne være for gamle, selv om de ikke virker harske eller misfarvede.
- Vi er ikke vant til at kigge efter holdbarhedsdatoen på creme og andet kosmetik, som vi er med mælk og skinke, fordi produkterne som regel holder sig i den tid, vi bruger dem. Men hvis man har produkter liggende rigtig længe, er det en god idé at få ryddet op en gang i mellem, siger Bettina Ørsnes Larsen, biolog ved Miljøstyrelsen.
For at tjekke om produkterne er blevet for gamle, kan du kigge efter mærkningen. Cremer og kosmetikprodukter skal være mærket med en "mindst holdbar til"-dato - symboliseret med et timeglas - hvis produktet kan holde sig under 30 måneder.
Hvis produktet kan holde sig over 30 måneder, er producenten ikke forpligtet til at angive en holdbarhedsdato. Men så skal produktet anføres med et krukkemærke, der viser, hvor længe produktet kan holde sig efter åbning.
Alle produkter skal være mærket med holdbarhedssymboler, med mindre producenten vurderer, at det ikke er relevant. Hvis det ikke er relevant at mærke produktet, kan det være, fordi produktet er til engangsbrug eller ikke kan blive til skade for forbrugerens sundhed over tid.
- Man kan opleve, at produkter ikke har holdbarhedsmærker, hvis de indeholder meget alkohol, er i en særlig emballage eller hvis de ikke indeholder vand, for så er det vanskeligt for mikroorganismer at vokse i dem. Det kan for eksempel være parfumer eller sprays, siger Anne-Dorte Mathiesen, formand for Danish Beauty Award og kandidat i levnedsmiddelvidenskab.
Men holdbarheden på creme og kosmetik afhænger også af, hvad produkterne bliver udsat for, siger hun.
- Hvis du har en åben krukke til at stå på det varme badeværelse, som du stikker fingrene i, er produktet relativt udsat. Men hvis du har et produkt på pumpe, som ikke bliver udsat for bakterier eller luftens ilt, har det en længere levetid, siger Anne-Dorte Mathiesen.
Hvis produktet er blevet for gammelt, anbefaler Bettina Ørsnes Larsen fra Miljøstyrelsen ikke, at man tager chancen og bruger det alligevel.
- Man kan forestille sig, at produkterne bliver mindre effektive, og det værst tænkelige er, at man får overført bakterier fra produktet, der kan give gener, hvis man i forvejen er syg, siger hun.
Men Bettina Ørsnes Larsen understreger, at Miljøstyrelsen ikke kender ikke til sager, hvor forbrugeren har haft gener eller er blevet syge af at bruge for gammel kosmetik.
Fakta om konserveringsmidler:
- Hvis du vil købe produkter med lang holdbarhed, skal du ifølge Miljøstyrelsen ikke være bekymret for, om produktet indeholder skrappe konserveringsmidler, som kan være problematiske for kroppen.
- De konserveringsmidler, som anvendes i kosmetiske produkter, skal være vurderet sikre af EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed.
- I øjeblikket anbefaler Miljøstyrelsen dog, at man undgår konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) i kosmetiske produkter. I januar 2017 træder et forbud mod konserveringsmidlet i kraft i produkter, der bliver på huden, fordi stoffet er allergifremkaldende.
- Man kan undgå MI ved at købe produkter med Svanemærket eller ved at læse indholdsdeklarationen.
Kilde: Bettina Ørsnes Larsen
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.