Godt nok står der marts i kalenderen, men børn og barnlige sjæle kan glæde sig over, at sneen endeligt er kommet. Desværre kom den også lige midt i myldretiden, mens de fleste var på vej hjem.
Ifølge DMIs satellitkort er Storkøbenhavn sammen med det meste af Sjælland, Fyn og det nordligste Jylland blevet offer for årets, indtil videre, eneste snefald.
Hos DRs Trafikradio har man indtil videre kun hørt om et enkelt trafikuheld ved Slagelse, fortæller Trafikradioens Sidsel Korsgaard.
- Temperaturen falder kraftigt lige pludselig, og vejene er sindsygt glatte.
Klokken 18.30 havde snefaldet passeret København.