For de allerfineste danske fodboldspillere byder karrieren på et udlandseventyr. For mange bliver eventyret et økonomisk eventyr, men ikke noget sportsligt. Det er 25-årige Stephan Andersen et eksempel på. Og efter to et halvt år i Premier League-klubben Charlton med fin løn, men uden den sportslige succes, har han taget konsekvensen og vendt snuden hjem til Brøndby. Hatten af for det!

Fodbold handler vel om at gøre det godt for sin klub og have det sjovt på grønsværen. Man kan selvfølgelig ikke fortænke professionelle sportudøvere i også at skele til økonomien, for det er jo netop deres profession at lave sport.

Men kigger man på det danske fodboldlandshold, virker det desværre ofte til at være den primære drivkraft. Flere lever økonomisk herlige men sportsligt sørgelige fodboldliv på de europæiske tribuner og udskiftningsbænke.

Niclas Jensen er det mest grelle eksempel. Selv når Fulhams to andre venstrebacks er skadede, vælger træneren at flytte en højreback over i modsatte side frem for at give danskeren chancen. Situationen er ikke markant bedre for brormand, Daniel i Werder Bremen, for Thomas Helveg i Mönchengladbach eller for Jon Dahl Tomasson i Stuttgart. Og det er synd for dem, for de vil jo gerne spille, og der kan være så mange grunde til, at de ikke gør det: en skade på et uheldigt tidspunkt, et par dårlige kampe, et trænerskift og så videre.

Men mere synd er det ikke. De kan jo bare troppe op på klubledelsens kontor og bede om lov til at skifte klub. Som Stephan Andersen har gjort det. Selvom det måske betyder, at man ikke får udbetalt alle de 10 millioner, resten af kontrakten ville indbringe.

Men er det som konkurrencemenneske ikke utilfredsstillende blot at skovle penge ind, fordi man har været heldig at score en god, lang kontrakt? Og vil man ikke fortryde, at hjernen kom før hjertet, når man sidder som stenrig 50-årig og kan se tilbage på en karriere, der helt unødvendigt gik i stå?

Stephans Andersens målmandskollega Jesper Christiansen, der i dag vogter målet i FC København, vendte også hjem til Danmark efter et mislykket udlandshold. Han valgte relativt beskedne Viborg for at være sikker på at få chancen. I dag er han ikke til at skyde igennem til glæde for Fodbolddanmark og ikke mindst ham selv. Og bankbogen har det sikkert ganske fint, selvom der strømmer færre millioner ind.

Tænk over det derude. Glæd Fodbolddanmark ? og optimér talentet: få spilletid eller vend hjem!