Lejligheden på en af Frederiksbergs mest eksklusive adresse nåede kun at være til salg et par måneder, men nu er den solgt, skriver Boliga Kendte.
Dirch Passers 157 kvadratmeter store lejlighed, som han boede i, indtil han faldt om med hjertestop på scenen i Glassalen i Tivoli i september 1980, røg for et mindre beløb på 6,8 millioner kroner.
Men så følger der også eksklusiv brugsret med til forhaven og en svensk porcelænskamin. Om de nye ejere overhovedet vidste, at lejligheden havde været Passers, fremgår ikke.
Dirch Passers gamle sommerhus i Nykøbing er stadig til salg for otte millioner kroner.
Boligen, der ligger på Kr. Zahrtmanns Plads, var udbudt til 6,8 mio. kr., men det lykkedes ifølge Ekstra Bladet køberen at forhandle 300.000 kr. af prisen, før han skrev under.
Komikeren boede i lejligheden med hans dengang purunge samlever, Bente Askjær.
Se billeder på Boligas hjemmeside.
Kilder: Boliga, Ekstra Bladet