Du tænker måske, at havesæsonen er ved at være slut, men det er den bestemt ikke. Du skal på med havehandskerne, hvis du vil have en flot forårshave. Haveekspert Susie Helsing guider dig her med, hvilke blomster, du skal så lige nu.
Tør du servere nøgen kage? Læs om den nye kagetrend på Isabellas.dk
Sådan får du smukke forårsblomster
Vil du have hjemmedyrkede ærteblomster og bonderoser, så kom i gang nu, for de blomsterfrø har nemlig brug for kulde for at vokse op. Og det er slet ikke så svært. Det kræver bare at timingen er rigtig, og at du håndterer de sarte frø korrekt.
- Nogle blomsterfrø behøver en periode, hvor de udsættes for kulde, for at de kan spire. Bedst er det at så dem i potter fyldt med såjord, der er blandet med sand. Dæk frøene med et lag blandet jord og sand, der er lige så tykt som frøene selv og stil potten udendørs. Så jorden må hverken tørre ud eller blive for våd, forklarer haveekspert Susie Helsing.
5 blomster, du skal så i september:
Pæoner
Akelejer
Anemoner
Juleroser
Bonderoser
Sådan får du kvarterets smukkeste tulipaner. Læs mere på isabellas
Plant løg i plænen
Du kan også lave den smukkeste forårsblomstereng med scilla, porcelænshyacint eller klassikere som krokus og vintergæk. I nogle plæner kan anemoner også trives. Strø dem tilfældigt, så de ikke kommer til at stå i for lige rækker, løft græsset op med en planteske, strø lidt grus i hullet, placer løget med spidsen opad og dæk det med et lag jord, der er dobbelt så tykt, som løget er højt.
Saml selv blomsterfrøene
Det er let selv at samle frø fra de sommerblomster, som har været en succes, og som du gerne vil så igen til næste år. Morgenfruers frø er fx nemme at høste, tørre og så næste forår.
- Når du høster frøene, er det vigtigt, at de er helt modne, ellers kan de ikke spire til næste år. Saml frøene, når dug og anden fugt er fordampet i løbet af dagen, og lad dem eftertørre indenfor, inden de lægges i poser, forklarer haveekspert Susie Helsing.