Billetten koster et par millioner. Men så er du også sikret adgang til statsledere som Angela Merkel og Tony Blair – og kendisser som rockstjernen Bono og sangeren Peter Gabriel.

De mødes nemlig allesammen denne uge i den lille schweiziske alpeby Davos. Anledningen er årsmødet for den private organisation World Economic Forum (WEF), som de seneste år har vokset sig til at være en af de mest prestigefulde begivenheder for verdens erhvervsfolk. I år dukker 2.400 personer fra 90 forskellige lande op for at diskutere verdens tilstand – og hvordan vi kan forbedre den. Men festen er kun for de rige.

WEF har 1.000 af verdens største firmaer som medlemmer, og det kræver en omsætning på adskillige milliarder at blive medlem. Og skal man som erhvervsmand være blandt de mest indflydelsesrige medlemmer, de såkaldte partnere, koster det et årligt kontingent, der får medlemsskabet af en dansk handelsforening til at blegne en del: Et årsmedlemsskab som partner og deltagelse i årsmødet i Davos løber op i adskillige millioner kroner.

»Det er et mødested for den globale elite. Et sted, hvor verdens mest magtfulde erhvervsfolk kan snakke med politikerne og debattere, hvordan verden hænger sammen,« siger professor i international politisk økonomi Morten Ougaard fra Handelshøjskolen i København.

Hemmelige møder

Møderne foregår i en række workshops, debatter og foredrag, men det mest interessante er det, som foregår uden for rampelyset. Når de officielle møder slutter, benytter erhvervsfolk som Bill Gates, Michael Dell og Larry Page muligheden for at få politikere på tomandshånd. Og politikerne har chancen for at drøfte sager med hinanden uden afbrydelser i alpebyen. Særlig berømt er for eksempel årsmødet i 1994, hvor Israels leder Shimon Peres benyttede lejligheden til at trække Yasser Arafat til side og i flere timer drøfte situationen i Palæstina. Det blev startskuddet til en fornyelse af den dengang strandede fredsproces.

»For virksomhederne er det en enestående adgang til en række betydningsfulde mennesker på få dage. Man kan lige få mindet en indisk minister om en vigtig kontrakt eller minde et EU-medlem om en lov, man er utilfreds med,« siger Morten Ougaard.

»Helt udemokratisk«

Den lukkede klub har før i tiden givet anledning til store demonstrationer og kritik af de internationale virksomheders inflydelse i Davos. WEF har forsøgt at rette op på imaget ved at invitere nødhjælpsorganisationer ind i kulden i Alperne, men igen i år ventes mindre demonstrationer. Kritikerne har kun til dels fat i en pointe, mener Morten Ougaard:

»Kritikken er begrundet i og med, at det er et helt udemokratisk forum. Men man skal heller ikke overdrive betydningen. Der bliver ikke taget beslutninger i Davos, og mødet er bare et lille hjul i et større maskineri. Mødet kan være med til skabe enighed om den globale dagsorden, men det er altså ikke en hemmelig, lille klub, der sidder og beslutter, hvordan verden skal ledes.«