Kassedamen i Brugsen bliver svinet til. De andre billister får fingeren. Kollegerne ved, at der er dage, for de helst skal holde sig på afstand.
Mange danskere har svært ved at tøjle deres vrede, men i stedet for at lade det gå
ud over uskyldige søger de arrige danskere nu hjælp hos professionelle.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag.
Overfor avisen bekræfter psykologer og psykoterapeuter, at der er en stigning i
antallet af vrede mænd og kvinder, som ønsker at gå i behandling.
-
Inden for de seneste to år har vi fået så mange henvendelser, at vi er
begyndt at køre særskilte kurser inden for vredeshåndtering. De kommer hos os fordi, de hele tiden
bliver vrede. De bliver vrede på deres kærester, børn og kollegaer, og
de kan ikke selv finde ud af hvorfor, siger
psykolog Camilla Holst, der sammen med 17 andre psykologer driver
CityTerapi i København, til Frederiksborg Amts Avis.
Sociologen Emilia van Hauen er overbevist om, at det er den moderne tidsånd, der gør os forbitrede.
-
25-30 procent af befolkningen mener, at de jævnligt er stressede. Det
er et ret højt tal for en hel befolkning. Vi er pressede, fordi vi
lever i det her perfektionistiske, selvrealiserende og globaliserede
liv.