Mere tid, mere nærhed og mere lighed. 1000 flere sygeplejersker, patientansvarlige læger, nærhospitaler og flere praktikpladser til sosu-assistenter.
Ambitioner er der nok af i det sundhedsudspil, Socialdemokratiet præsenterede fredag. Samlet set vurderer partiet, at det vil koste cirka 1,25 milliarder kroner om året at indføre.
Men hvor skal pengene komme fra? Det har Ritzau spurgt partiformand Mette Frederiksen (S) om.
- Vi har to finansieringskilder: For det første siger vi, at vi de kommende år ikke vil give skattelettelser. Når vi ikke vil det, så har vi råd til at bruge flere penge på velfærd i det økonomiske råderum, der allerede er etableret.
- For det andet siger vi, at den periode, hvor arbejdsgivere skal medfinansiere, at deres medarbejdere er på sygedagpenge, skal udvides fra 30 til 40 dage, forklarer hun.
Ifølge Socialdemokratiet vil det kunne give et provenu på op mod en halv milliard kroner, hvis arbejdsgiverne i højere grad er med til at betale, når deres ansatte er syge.
Der er dog et væsentligt men i det tal. Det omfatter nemlig både private og offentlige arbejdsgivere. Og offentligt ansatte har generelt et højere sygefravær end privat ansatte.
Dermed risikerer man, at pengene i virkeligheden bliver taget op af en anden offentlig kasse for at betale for udgifter i sundhedsvæsnet.
Det ønsker Mette Frederiksen ikke.
- Så må vi sørge for, at det ikke forsvinder fra en anden kommunal kasse efterfølgende, fastslår hun.
Det lyder svært. Har I noget bud på hvordan man gør det?
- Men det er jo ikke sværere, end at der i dag gælder 30 dage. Den økonomi, der er der, indregnes jo i både regeringens økonomiske politik og i vores. Nu udvider vi det bare fra 30 til 40 dage.
- I øvrigt er det foreslået af regeringen selv i en forhandling, vi havde på et tidspunkt. Der ville de udvide den arbejdsgiverbetalte sygedagpengefinansiering med nogle ekstra dage.
- Der har vi så lagt nogle ekstra oveni. Så det er faktisk med inspiration fra Kristian Jensen (finansminister fra Venstre, red.) at vi gør det her, siger Mette Frederiksen.
Men forslaget er både urimeligt og vil ramme jobskabelsen, mener arbejdsgiverforeningen og erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).
- Det vil gøre det dyrere for virksomhederne at have medarbejdere ansat, og dermed vil det få den konsekvens, at virksomhederne vil vælge at ansatte færre medarbejdere end ellers, siger DI-underdirektør Steen Nielsen.
Mette Frederiksen oplyser i øvrigt, at målsætningen om de 1000 ekstra sygeplejersker skal ses i forhold til, hvor mange sygeplejersker, der er ansat på det tidspunkt, hvor S eventuelt måtte overtage regeringsmagten.
Til spørgsmålet om, hvornår der så skal være ansat 1000 ekstra sygeplejersker, svarer hun, at det skal ske, så hurtigt som de kan.
/ritzau/