Socialdemokraterme støtter op om Rektorforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i deres kritik af regeringens politik på gymnasieområdet. En kritik, der torsdag mundede ud i lærerstrejker på flere af landets gymnasier.
De to foreninger mener, at regeringen begår aftalebrud, fordi gymnasierne kommer til at mangle 350 millioner kroner, når de bliver lagt under staten i stedet for amterne. Bertel Haarder bør ifølge Socialdemokraterne derfor bevise, at gymnasierne har penge nok til overgangen .
?Jeg synes, at det er meget overbevisende dokumentation, som Rektorforeningen og GL har fremlagt?, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, på baggrund af dagens strejker og faglige møder på landets gymnasier og fortsætter:
?Regeringen har ansvaret for, at gymnasierne ikke skal skære ned, når de overgår fra amterne til staten. Både i gymnasiereformen og kommunalreformen står det stort på hvidt, at overgangen skal være udgiftsneutral for gymnasierne. Længere er den ikke,? siger Christine Antorini.
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, er imødekommende overfor dialog med gymnasielærerne, men er dog skeptisk over for de fremlagte tal.
?Jeg kan ikke genkende de tal, som kommer fra gymnasierne. I sidste uge manglede de 300 millioner kroner, og nu er det pludselig steget til 400 millioner kroner. Det virker en smule uklart, og derfor har vi bedt regeringen om at gennemgå tallene en gang til,? siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen understreger dog, at gymnasier, der kke får dækket deres lønudgifter til administrativt personale, skal have kompensation, så overgangen til statsligt selveje ikke kommer til atgå ud over undervisningen.
Bertel Haarder skal på onsdag redgøre for de manglende penge på et møde med forligspartierne.