Vi skal ikke blot sikre muligheden for social opstigning, men også sørge for at løfte bunden af samfundet økonomisk.
Det siger Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, i en kommentar til en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den viser ifølge Berlingske, at det er blevet sværere for børn af lavtlønnede at rykke opad i samfundet, sammenlignet med situationen i år 2000.
Børn fra den fattigste femtedel af befolkningen har tre gange så stor risiko for at ende blandt den fattigste femtedel, når de er voksne - sammenlignet med børn fra den rigeste femtedel. Det er en fordobling siden år 2000.
Men S-ordføreren advarer mod kun at fokusere på mønsterbrydere.
- Det bliver enormt enøjet, hvis vi kun har blik for at skabe mønsterbrydere. Så glemmer vi det, de skandinaviske lande har været bedst til, nemlig at bryde mønstrene, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det gør man ved at sørge for, at alle samfundslag har ordentlige løn- og arbejdsvilkår, så man eksempelvis får en løn, man kan leve af, også hvis man er ufaglært - modsat Tyskland de seneste årtier, tilføjer hun.
Ifølge Berlingske er "den danske drøm" på retur, når børn af lavtlønnede har fået sværere ved at stige op ad indkomststigen og bryde den sociale arv. Det bryder en lang periode med større social mobilitet i samfundet.
For 16 år siden erklærede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Folketinget, at det skulle være nemmere at gå "fra at være bistandsklient til at være bankdirektør". Siden er det gået i den stik modsatte retning.
Skal vi fortsætte "den danske drøm" - og ikke den amerikanske - drejer det sig om at løfte hele bunden, for økonomisk fattigdom hænger ofte sammen med en stribe andre problemer, mener Rosenkrantz-Theil.
- Der er en hovedmotorvej ind i det at være socialt udsat. Det handler om alkohol, vold i familien, seksuelle overgreb, hårde skilsmisser. Vejen er meget lang til at få et liv øverst oppe, hvis et barn udsættes for denne cocktail.
- Jeg tror, vi skal til at erkende, at vi har et velfærdssamfund, der er rigtig godt for den brede middelklasse - men ikke specielt godt for de underste 10 procent, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/