Det er helt forkert, at udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil spare 200 millioner kroner i Udenrigsministeriet.
Der spares på kvinder og børn i krigsramte områder og fredsprocessen i Mellemøsten. Det siger Socialdemokratiets fungerende udenrigsordfører, Mogens Jensen, om Kristian Jensens sparekrav på 25 områder, som Politiken beskriver.
- Det skriger til himlen, at regeringen før valget lovede at løfte udenrigstjenesten med 70 millioner kroner, men nu gennemfører besparelser for 200 millioner kroner. Det er et eklatant løftebrud, siger Mogens Jensen.
- Det får ret alvorlige konsekvenser med at beskytte kvinder og børn samt terror og forebyggelse, mener han.
Ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som gransker ministeriet, vil også beskære dansk støtte til fredsprocessen i Israel og Palæstina. Rammer Kristian Jensen ikke plet?
- Det er dybt besynderligt, at han kommer med et prioriteringskatalog flere måneder før, at Peter Taksøe-Jensen fremlægger sin rapport. Er der så overhovedet brug for den rapport? vil Mogens Jensen vide.
Han afviser, at smalhalsen skyldes et hul i kassen på to milliarder kroner fra SR-regeringen, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fandt.
- Den beregning af råderummet holdt ikke stik. Så det kan man ikke bruge som undskyldning, siger Mogens Jensen.
Socialdemokraterne selv vil ikke love, at ulandsbistanden føres tilbage til 0,87 procent af BNI, efter regeringen har skåret 2,7 milliarder kroner af ulandsbistanden til 0,71 procent af BNI. Men det er ikke uklar tale, mener Mogens Jensen.
- Vi vil ikke sige, hvad niveauet kan ligge på under en ny S-regering, før vi ved, hvad de økonomiske muligheder er, når vi måtte overtage regeringsmagten, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.