Dansk Folkeparti og regeringen har torsdag præsenteret Socialdemokratiet for en aftale om muligheden for at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab.
Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) er positiv over for, hvad udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterede, men Krag er endnu afventende med at sige "ja" til aftalen.
- Nu mangler vi stadig at se en egentlig tekst og et egentligt lovforslag. Det skal man jo altid læse, fordi djævlen kan ligge i detaljen. Men overordnet ja, så er det her noget, vi har efterspurgt længe, siger hun.
De nye regler, som regeringen og DF er blevet enige om, skal gøre det muligt at fratage fremmedkrigere dansk statsborgerskab administrativt. Det betyder, at der ikke er behov for, at der kommer en domstol ind over.
Regeringen og Dansk Folkeparti er også blevet enige om en ændring af indfødsretsloven.
Hvis en dansk statsborger, der er draget i krig for eksempelvis Islamisk Stat, får et barn på rejsen, skal barnet ikke fremover have dansk statsborgerskab. Det gælder altså ikke børn, der allerede er født.
Det er afgørende for Astrid Krag, hvilken personkreds det kan have en betydning for.
- Jeg er meget optaget af, hvorvidt det her i virkeligheden gør en forskel, eller om det er et symbolsk slag i luften, siger Astrid Krag.
- Det kan vi ikke rigtig komme tættere på med ministeren, hvor mange det overhovedet er. Det har noget at skulle sige i forhold til betydningen og omfanget af de her forslag.
Aftalen gælder også, hvis begge forældre er danske statsborgere, oplyser ministeriet. Dermed kan børn blive statsløse.
Ifølge seniorforsker Eva Ersbøll ved Institut for Menneskerettigheder er det i strid med menneskerettighederne.
Det var dog ikke noget, der kom op under mødet, fortæller Astrid Krag.
- Tværtimod vil jeg sige, at ministeren inde til mødet betryggede os i, at det, de lægger frem, når de lægger det frem, vil være inden for Danmarks internationale forpligtigelser. Det er selvfølgelig en forudsætning for os, siger Krag.
Får man frataget sit statsborgerskab administrativt, vil man altid kunne få prøvet afgørelsen ved en domstol.
/ritzau/