Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.
MANGE HAR PRØVET at køre med undergrundsbanen i London. Men formentlig tænker de færreste af os over, hvor enestående en historie der ligger bag The London Tube. Allerede i 1863 fik London sin første undergrundsbane, The Metropolitan Railway, med damplokomotiver og gasbelysning i vognene. Blandt de allerførste undergrundsstationer var stationen i Baker Street, som vi bl.a. kender fra Conan Doyles legendariske Sherlock Holmes.
Det er hele 153 år siden, den første undergrundsbane så dagens lys og 139 år før, vi selv åbnede den første metrostrækning i København. Når man ved, hvor udfordrende og besværligt, det er at bygge metro i dag, er det på det nærmeste ufatteligt, at London for 153 år siden kunne bygge en undergrundsbane og være i stand til at tænke så imponerende langsigtet.
DET HAR HELT SIKKERT ikke skortet på kritik, mislyde og hovedrysten, da londonerne anlagde deres første undergrundsbane – ”Tog under jorden, I må jo være helt fra forstanden. Vi har jo allerede udmærkede hestevogne”, har kritikken måske lydt. Alligevel havde man modet, styrken og evnen til at træffe en så stærk, vigtig og langsigtet beslutning som at påbegynde Londons i dag herostratisk berømte Undergrundsbane.
At londonerne ovenikøbet formåede at dimensionere de første togstationer og togperroner, så de kunne rumme i tusindvis af daglige passagerer, selvom det den gang kun var nogle få hundrede allerhøjst, der skulle med toget, er næsten endnu mere fantastisk.
TÆNK PÅ HVAD VI FÅR af kritik i dagens Danmark, hvis vi begynder at bruge penge på noget, vi ikke allerede har et særdeles beviseligt behov for lige nu og her. Lad mig minde om lidt historiske facts. Da Københavns Metro for mindre end 20 år siden byggede den første metrostation på Kongens Nytorv, valgte man ikke at dimensionere den, så den også kunne rumme og betjene den kommende Cityring.
Det er årsagen til, at Københavns Metro nu her få år efter er ved at grave store dele af Kongens Nytorv op igen, igen. Tænk sig, hvad det koster at gøre så meget af arbejdet dobbelt, fordi man vil ”spare” til at starte med? Og man har ikke lært af historien.
TRANSPORTMINISTER HANS CHRISTIAN SCHMIDT (V) valgte således i efteråret 2015 ikke at finde de 30 millioner kroner (det samlede budget var i milliardstørrelsen), det ville koste at bygge Nordhavn S-togstation sammen med Nordhavn Metrostation, så man let, bekvemt og tørskoet kan skifte fra S-tog til Metro. Nu får man i stedet to forskellige stationer, og man skal ud og gå for at skifte. Hvor dum kan man næsten være?
Jeg kunne nævne flere andre infrastrukturprojekter, som vi ikke laver nu, selvom der er kæmpe behov for dem, og at de samfundsøkonomisk ville give rigtig god mening. Den nye Venstreregering valgte i efteråret at udskyde anlægget af den nye Storstrømsbro, selvom den gamle fra 1937 er ved at falde i vandet og hvert år koster et millionbeløb at holde kørende, og det endda med fare for at broen pludselig må lukkes i kortere eller længere perioder med alle de konsekvenser for Lolland og Falster, det vil give. Pludselig vil de være afskåret muligheden for at køre med tog og på cykel til Sjælland.
HELLER IKKE den tredje Limfjordsforbindelse bliver bygget, selvom tusindvis af mennesker holder i kø ved Limfjorden hver eneste hverdagsmorgen og -eftermiddag. Det samme med de mange veje der ikke bliver udbygget, og jernbanenettet der ikke elektrificeres og opgraderes, selvom Dansk Industri netop har beregnet, at vi hvert år spilder, hvad der svarer til 15 milliarder kroner på at holde i kø på vejene – et beløb der vil stige til hele 25 milliarder om året, hvis vi ikke snart gør noget drastisk.
Men vi har ikke råd, siger transportministeren, resten af regeringen og mange andre. At samfundet ville tjene langt flere penge på at tænke langsigtet og begynde at investere visionært i fremtiden, taler de ikke om. Næ nej, ”Den tidligere regering har presset økonomien til bristepunktet, så vi har ikke plads til nye investeringer indenfor råderummet”, hedder det fra bl.a. landets kassemester, finansminister Claus Hjort Frederiksen.
FORKLARINGEN HER SKAL FINDES i regeringens 2020 plan og i Angela Merkels usædvanligt stramme og ukonstruktive styring af Europas finanser. Danmark har forpligtet sig over for EU til ikke at bruge mere end aftalt på anlægsinvesteringer. Heller ikke selvom vi skulle have pengene eller i hvert fald vide, hvordan vi kunne finde dem, og end ikke selvom vi ved, at sådanne investeringer tjener sig selv hjem ganske hurtigt og i øvrigt skaber nye job og lærepladser til tusindvis af mennesker.
Tænk, hvis vi havde modet, viljen og styrken til at gøre som i 1860’ernes London. Tænk, hvis vi bare for en enkelt gang skyld turde tænke 50-100-150 år frem i tiden. Det ville være visionært, klogt og en langt bedre måde at planlægge på, end vi har haft for vane i Danmark de sidste efterhånden mange år.
LAD OS GØRE OPRØR mod Merkel og hendes nævenyttige sparesmølfe-politik. Lad os tænke stort, stærkt og visionært. Det kan nemlig være ufatteligt dyrt, dumt og kortfattet at spare så meget, som den siddende Venstreregering gør i øjeblikket. Det burde være: ”elementært, min gode ven Dr. Watson," som Sherlock Holmes ville have sagt det i Baker Street for 150 år siden.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.