S-profil bag stor indsamling til hjemløse: Hun havde dog glemt én vigtig detalje

"Oh no", lød det fra den socialdemokratiske politiker, da Søren Pind gjorde opmærksom på detaljen.
- Jeg havde overhovedet ikke tænkt over det. Jeg gjorde det bare, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Jeg havde overhovedet ikke tænkt over det. Jeg gjorde det bare, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Foto: Foto: Thomas Lekfeldt / Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

Den sibiriske kulde har ramt hele landet og sendt temperaturen ned på isnende minusgrader, og ude i de kolde gader går folk og skutter sig i det voldsomme vejr. 

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Folketingsmedlemmet Pernille Rosenkrantz-Theil (S) valgte i går at starte en indsamling, da Blå Kors har meldt ud, at de mangler soveposer og frivillige i de kolde vinternætter.

Den socialdemokratiske politiker opfordrede på Facebook sine mange følgere til at donere penge til poseposer til landets hjemløse, og omtalen af MobilePay-indsamlingen spredte sig til Twitter.

På det sociale medie skrev Søren Pind (V) følgende besked til sin kollega:

”Sig til mig du har fået clearet din indsamling ift indsamlingsloven...”

Svaret var kort fra Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Oh no”

- Jeg havde overhovedet ikke tænkt over det. Jeg gjorde det bare, siger den 41-årige politiker til BT.

Tirsdag morgen lykkedes det for Pernille Rosenkrantz-Theil at få den nødvendige tilladelse fra Civilstyrelsen, og ifølge bt.dk er der blevet indsamlet over 20.000 kroner, der skal bruges på masser af sovetposer til landets udsatte og hjemløse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.