Det er urimeligt, at flere danske børn skal vokse op i fattigdom.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiet og SF, der begge vil se på fattigdomsydelserne for at mindske antallet af fattige danske børn.
- Det er sørgeligt at se, at det buldrer den forkerte vej, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
De to partier er dog ikke enige om, hvorvidt løsningen med sikkerhed indbefatter at skrotte kontanthjælpsloftet.
Socialdemokratiet har indtil videre udskudt spørgsmålet om kontanthjælpsloftet.
Partiet mener, at man i tilfælde af et rødt flertal vil nedsætte en såkaldt ydelseskommission, der får et år til at komme med bud på, hvordan de sociale ydelser skal skrues sammen fremover.
- Det nemme svar ville være bare at rulle kontanthjælpsloftet tilbage. Men i det gamle system var der også mange, der kom i klemme, da der er meget stor forskel på leveindkomsterne, alt efter hvor man bor henne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
SF melder sig derimod klar til at skrotte kontanthjælpsloftet.
- Kontanthjælpsloftet skal væk. Det er punkt et, når vi får en ny regering. Men allerede nu bør ministeren reagere på, at 12.000 flere børn er blevet fattige på bare et år, skriver formand Pia Olsen Dyhr (SF) i en skriftlig kommentar.
Partiet oplyser desuden, at det kalder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om børnefattigdom.
Reaktionerne kommer på baggrund af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser en stigning i antallet af fattige børn.
Ifølge rapporten var 12.000 flere børn under fattigdomsgrænsen i forhold til året før. Dermed er 64.500 børn fattige.
Regeringen afskaffede fattigdomsgrænsen i 2015, men rapporten baseres på Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom, kaldet sustainable development goals (sdg), som læner sig tæt op ad de gamle målemetoder.
Ifølge sdg-målene er man fattig, hvis husstandens indkomst er under halvdelen af medianindkomsten, der er den midterste indkomst i Danmark.
I den nye fattigdomsgrænse ses der udelukkende på, hvor mange der har været fattige ét år.
Bør man ikke kigge på fattigdom over flere år?
- Den statistiske opgørelsesform overlader jeg trygt til Danmarks Statistik. Jeg er helt overbevist om, at de har styr på deres metodevalg.
- Det væsentlige for mig politisk er, at det er sammenlignelige tal fra det ene år til det andet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/