Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at oppositionen nogen økonomisk plan hænger i laser.
Sådan lød hans kritik ved Venstre sommergruppemøde i dag. Men den diagnose afviser socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup.
"Kritikken er dybt usaglig og er uden hold i virkeligheden. Det er simpelthen noget sludder. Det, han i virkeligheden siger, er, at han er uenig i vores plan. Men at der ikke skulle være nogen plan, det er noget sludder," siger Nick Hækkerup til Newspaq.
Lars Løkke Rasmussen lagde med sin kritik op til et nyt udspil fra oppositionen.
"I lavede et fair forsøg og vi er så i al fairness dem, der siger: 'prøv igen'," udtalte statsministeren på pressemødet i Hanstholm.
Men det er altså ifølge socialdemokraterne unødvendigt. For Nick Hækkerup er ikke i tvivl om, at oppositionens plan holder vand.
"Det står klart efter venstres pressemøde i dag, at der er to veje i dansk politik. Venstre og konservatives vej, nedskæringsvejen, og vores vej, at vi alle sammen
giver den et ekstra nak og arbejder os ud af krisen," siger han.