Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bliver nu hevet ind i sagen om skandale-forskeren Milena Penkowa.
Socialdemokraternes forskningsordfører, Rasmus Prehn, retter nemlig nu spørgsmål til landets leder.
Løkke skal svare på, om det er okay, at den tidligere videnskabsminister, Helge Sander (V), ikke vil oplyse, hvem der har hjulpet ham med at formulere kritiske spørgsmål.
"Helge Sander nægter at oplyse sin kilde på trods af, at vi har en juraprofessors ord for, at han skal, derfor må vi have statsministeren til at gå ind i den her sag. Det er nødvendigt for at få afklaret, om Helge Sander har lagt pres på Det Frie Forskningsråd for at fremme en personlig vens interesser," siger Rasmus Prehn.
Paragraf 20 spørgsmålene kommer efter Claus Haagen Jensen, prof. CBS i offentlig ret, har vurderet, at Helge Sander er omgæret af lov om offentlighed.