At Mette Frederiksens mangeårige personlige rådgiver og nu stabschef i Statsministeriet skal have en rekordhøj løn sammenlignet med andre særlige rådgivere er ikke noget, som Folketingets ledelse, skal blande sig i.
I hvert fald ikke, når det står til Socialdemokratiet.
- De andre partier er velkomne til at tage sagen op i præsidiet. Men det er ikke Folketinget, der bestemmer lønniveauet over for specifikke ansatte i ministerierne. Det har det heller ikke været under tidligere regeringer.
- Regeringen gør gerne rede for, hvordan den ansætter og aflønner særlige rådgivere. Men med undtagelse af Martin Rossen, der får en særlig rolle som stabschef, så er maksimallønnen for særlige rådgivere den samme som under den tidligere regering, siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.
Der har indtil nu være et lønloft for ministres særlige rådgivere på 1,07 millioner kroner om året eksklusive pension.
Statsministeren har dog i reglerne indført en undtagelse fra loftet, der gælder hendes stabschef, skriver DR Nyheder.
Derfor kan Martin Rossen se frem til en hyre, der ligger noget over sine rådgiverkollegers. Han får nemlig en årlig løn på 1,23 millioner eksklusive pension.
Når pension regnes med, løber det op i 1,44 millioner årligt, og det er rekord for en særlig rådgiver, skriver DR Nyheder.
Jens Rohde (R), der er medlem af Folketingets Præsidium, ønsker på baggrund af Martin Rossens særlige lønvilkår, at det fremover er Folketinget, der skal fastsætte den maksimale løn.
Også præsidiemedlemmerne Pia Kjærsgaard (DF) og Karen Ellemann (V), ønsker at Folketingets ledelse skal diskutere Martin Rossens lønvilkår og rolle i regeringen.
Men det vil være "uklogt", hvis lønnen fastlægges i Folketinget frem for i ministerierne, mener Jesper Petersen.
- Det er ikke fornuftigt, at Folketinget skal diktere bestemte lønninger på alle mulige områder. Der gælder en offentlig lønpolitik, og den forhandler man inden for i ministerierne.
Men der er masser af offentlige ansatte fra sygeplejersker til lærere, der har fastlagte løntrin ud fra anciennitet. Så er det vel rimeligt nok, at man også for en særlig rådgiver bliver enige om en maksimalløn?
- Det er et overenskomstmæssigt spørgsmål, hvordan man er lønnet forskellige steder i den offentlige sektor. Her er der også nogle muligheder for Statsministeriet at operere inden for, og det har det gjort.
Var det Martin Rossen, der krævede en højere løn, eller var det Mette Frederiksens ønske?
- Jeg kan ikke redegøre for den nærmere proces. Men maksimallønnen for de særlige rådgivere er det samme som under den tidligere regering med undtagelse af Martin Rossen, siger Jesper Petersen.
/ritzau/