Udlændinge med permanent ophold i Danmark, der vil have deres familie med til Danmark, skal fremover indstille sig på at vente yderligere syv år, så der går ti mod nu tre år, før de har ret til familiesammenføring.
Altså hvis det ene og alene det står til regeringen, som varsler yderligere stramninger for reglerne for familiesammenføring.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen, vil ikke svare på, om det krav er rimeligt.
- Jeg kommer ikke til at gå ind i de konkrete forslag, inden jeg har talt med ministeren. Men overordnet set tror jeg, at vi kan finde hinanden. Vi skal stramme op, så vi skal også se på, hvor mange år man skal have været her. Hvor det ender, ved jeg ikke.
Er det rimeligt med 10 år?
- Jeg kommer ikke til at sige det tydeligere end det, jeg lige har sagt, siger Dan Jørgensen.
Regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen anslår, at de nye regler vil betyde, at 500 færre personer om året vil få opholdstilladelse via familiesammenføring.
Konkret vil regeringen inddele de ansøgende ægtefæller i to grupper. Den ene består af de "integrationsegnede", mens den anden betegnes som "potentielt integrationsegnede".
Den sidstnævnte gruppe skal have sværere ved at få det grønne lys fra Danmark.
Fire kriterier afgør, hvilken kasse en person havner i. Det drejer sig om erhvervserfaring, uddannelse, om du kan et af de nordiske sprog, tysk eller engelsk, og om du har andre egenskaber, der kan fremme din integration såsom at have udført frivilligt arbejde.
Kan der sættes hak ud for tre af de fire kriterier, undgår man at blive ramt af stramningerne. Det samme gælder, hvis man "i særlig grad" opfylder to af dem.
Lever man ikke op til kriterierne, ramler man ind i de skærpede krav. Så vil myndighederne blandt andet se på, hvor længe den herboende ægtefælle har haft permanent opholdstilladelse.
Dan Jørgensen er umiddelbart positivt indstillet over for kravene.
- Overordnet set minder det ret meget om det, vi selv meldte ud for et par uger siden, så jeg ser klart en mulighed for, at vi kan finde hinanden.
- Vi lever i et land, hvor der fortsat er parallelsamfund, hvor der er mennesker, der ikke er en del af det bredere samfund, ikke kan det danske sprog og ikke har arbejde.
- Derfor skal vi have større krav til integrationen, og det betyder, at vi skal stille krav til familiesammenføringer, siger han.
/ritzau/