EU-Kommissionen har ikke mange støtter i Danmark, efter at kommissionen onsdag fremlagde et bud på et nyt EU-asylsystem.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fastslået, at Danmark ikke er tilhængere af noget obligatorisk kvotesystem. Kort efter sagde blå bloks største parti, Dansk Folkeparti, blankt nej til EU-Kommissionens forlag.
Og også fra Folketingets største parti, Socialdemokraterne, lyder der kritik.
Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose siger i en skriftlig kommentar, at kommissionens meddelelse onsdag bekymrer hende "ganske meget".
- Kommissionens løsninger lægger op til obligatoriske flygtningekvoter, uanset hvordan man vender og drejer det. Det vil sætte Danmark under hårdt pres, siger Schaldemose og tilføjer:
- Jeg deler holdningen om, at Danmark ikke skal være en del af en obligatorisk kvotefordeling, men konsekvenserne ved at stå uden for er også skræmmende.
- Regeringen må på ualmindeligt hårdt arbejde for at sikre Danmarks interesser i denne sag, siger Christel Schaldemose.
Hun mener, at det er svært at se Danmarks rolle i forslagene, hvis det skulle lykkes EU-Kommissionen at samle opbakning til en af de to overordnede modeller.
I den ene model lægger kommissionen op til at supplere Dublin-forordningen med en fordelingsnøgle, så det i krisesituationer ikke er det første ankomstland, der skal beholde asylansøgeren. De skal i stedet kunne fordeles til andre lande.
Hvis migrationsforskerne har ret, så står Europa dog i en permanent flygtningekrise fra nu af. Dermed vil forslaget formentlig ikke blive et midlertidigt tiltag, men en permanent ordning.
EU-Kommissionens anden model er mere vidtgående og vil indebære, at EU simpelthen fordeler alle asylansøgere i EU efter en helt fast fordelingsnøgle.
Det er vanskeligt at se opbakning til nogen af forslagene blandt EU-landene, mener Christel Schaldemose.
- Jeg tror, at EU-Kommissionen vil opdage, at det bliver svært at ændre Dublin-systemet, uanset hvilken af de to modeller, de vil lægge sig fast på, siger hun.
Dermed står landene i et dilemma. For de nuværende Dublin-regler har også længe "spillet fallit".
- Vi kan ikke fortsætte med det nuværende system, hvor vi ikke har styr på registreringen af flygtninge og dermed reelt ikke ved, hvem der faktisk opholder sig i EU, siger Christel Schaldemose.
/ritzau/