Han løb de 86 etager og 1.576 trin på 10 minutter. Her på Rygtebørsen tænkte vi først, at man da skal lide alvorligt af højdesyge for at finde på så tosset en sportsgren, meeen så var det lige, at vi stødte på historien om Shameka Peterson og Joe Mesoraca.
De to trådte ind i en elevator på bygningens 44. etage 24. januar 2000. På grund af tekniske fejl droppede elevatoren herefter 40 etager på FIRE sekunder, før den heldigvis stoppede lige før skaktens bund. Her på redaktionen stemmer vi også for at tage trappen.
Alle tiders mest berømte trappe-løber må dog være Rocky Balboa. Scenen, hvor han kæmper sig opad trappen i Philadelphia til tonerne fra ’Eye of the Tiger’ er så legendarisk, at den lille serbiske landsby Zitiste planlægger at rejse en gigantisk Rocky-statue. Og årsagen? Den simple, at landsbyens beboere er trætte af kun at trække overskrifter, når byen bliver oversvømmet.
»En sådan statue skal symbolisere byens evne til at komme igen, når den bliver slået ud,« lyder forklaringen på valget af den berømte film-bokser.
Vi har følgende foreslag til statuer, som kunne gavne og pynte rundt omkring.
I Silkeborg, i Vejle og i Aarhus ville det være passende med Lampens ånd fra Alladdin. Foran kulturministerens kontor kunne man rejse en statue af et kæmpe olympisk stadion med plads til 60.000 tilskuere (i forholdet en til en.)