Han håber dermed at hans idol David Beckham, der til sommer skifter til LA Galaxy, vil komme forbi til en privat kamp.
At fodbold- og pop-stjerner er tæt forbundne ses desuden af Wayne Rooneys seneste forsøg for at skaffe en pop-sanger til sin forlovede, Coleen McLoughlin, 21-års fødselsdag. Efter et mislykket forsøg på at få Take That til at spille på dagen, måtte Rooney førsøge at overtale sangeren Paolo Nutini, som derfor modtog en landsholdstrøje signeret af Rooney. Det hjalp dog nok ikke meget, da Nutini er skotsk. Han har da også meldt, at han ikke kan komme.
Til slut en ganske anden boldgade. Det lader til, at Portugal har en hemmeligholdt fodboldkultur, hvor der er tradition for, at træneren stripper.
Portugiseren Manuel Jose træner de afrikanske mestre Al Ahly, der fredag aften besejrede Haras el-Hodoud med 4-0. Undervejs modtog en af Ahlys midtbanespillere et gult kort, hvilket Jose var så utilfreds med, at han valgte at strippe på sidelinien. Han nåede at smide jakken og begyndte at knappe skjorten op, før officials stoppede showet.
Træneren undskyldte efterfølgende »Jeg glemte i øjeblikket, at jeg var i et land, hvis traditioner er en smule anderledes end i mit land,« sagde han ifølge Bold.dk.