Kun få dag efter deres forlovelse, lader det nu til, at popbaben Katy Perry er gravid med sin forlovede, komikeren Russell Brand.
I hvert fald er flere små tegn, som kunne tyde på graviditet, begyndt at dukke op. Ifølge hjemmesiden contactmusic.com blev det nyforlovede par blandt andet set i London, hvor de gik rundt og kiggede børnetøj.
"Russell og Katy gik en tur rundt i Hampstead. Her besøgte de butikker med børnesko og morede sig meget med at kigge på små støvler til babyer," fortæller en kilde på stedet til contactmusic.com.
Som det ikke var nok, kan en anden kilde fortælle til hjemmesiden femalefirst.com, at han overhørte Katy bestille æg, som skulle være kogt helt igennem, hvilket anbefales til gravide kvinder. Sidst men ikke mindst har Katy Perry også skrevet en del om mad, hun bare må have, på sin twitterprofil de seneste dage.
De to turtelduer mødte hinanden under en prisuddeling på MTV. De blev forlovet nytårsaften i Indien, efter Russell Brand friede til Katy Perry på ryggen af en elefant.