Ipswich Alex Bruce er måske blevet træt af, at fodbold er blevet for humset med langhårede italienere og metroseksuelle Beckham-typer, der danser samba og kysser hindanden, når de scorer.
I hvert fald har Alex Bruce sit helt eget mere maskuline ritual.
Før han gå ind til anden halvleg af en kamp brækker han sig på sidelinjen, som om han vil sige:
»Føj for pokker, hvor er jeg træt af den lamme tibetiske tantra-tchai vi skal trækkes med i halvlegen. Hvem helvede opfandt pause-teen?«
Rygtebørsen kan ikke besvare det spørgsmål, men spørger tilgengæld sig selv, om nogen monstro har puttet antibiotika i den kinesiske pause-te.
Det kinesiske tophold og forsvarende mestre Dalian Shide spillede for nyligt en såkaldt venskabskamp imod en lavere rangerende klub.
Men venskabskampen blev afbrudt, da de to hold røg i totterne på hinanden. De bliver afgjort ikke inviteret, næste gang Rygtebørsen skal lege dåseskjul.
Det gør Peter Schmeichel heller ikke. I den nye reklame for Champions League-transmissionerne på TV 3 blærer Hr. Schmeichel sig med, at den bedste følelse i verden er at stå med den der grimme Champions League pokal i hænderne.
Det burde være unødvendigt, men må vi minde Peter Schmeichel om, at han vandt EM med fædrelandet, og at han for vores skyld kan donere sin grimme blikspand af en Champions League-pokal til en spejder-bazar.