Passiv rygning er både sundhedsskadeligt og voldsomt irriterende. Problemet med rygning på arbejdspladser er dog blevet langt mindre, efter at rygeforbud og rygeregler er blevet almindeligt.
I dag er rygning på indendørs arbejdspladser forbudt ved lov, medmindre det foregår i særlige rygerum eller rygekabiner. Det er dog tilladt at ryge i enkeltmandskontorer.
Til gengæld er der krav om særlig ventilation både i rygerum og på ”rygekontorer”. Der er også regler, der skal beskytte for eksempel plejepersonale mod passiv rygning, hvis de er ude i private hjem, ligesom der er rygeforbud på restauranter, i offentlige transportmidler og i offentlige lokaler.
Din arbejdsplads har også pligt til at have en rygepolitik, der beskriver, om der må ryges og hvilke steder, og hvad der sker, hvis man overtræder reglerne.