Rygning fortsætter med at være en stor og dyr dræbermaskine. Udover seks millioner tabte menneskeliv vil den dårlige vane i år koste verdensøkonomien omkring 3.000 mia. kroner. Det sker i form af blandt andet for tidlig død, ressourcespild og tabt produktivitet.
Det viser en ny prognose udformet af Verdenslungeorganisationen WLF og The American Cancer Society.
Prognosen viser også, at tobaksindustrien har fundet nye markeder i takt med det stigende antal forhindringer for rygere i den vestlige verden.
For eksempel vil tre fjerdedele af dødsfaldene ramme i lav-og mellemindkomstlandene, mens det førhen var på vestlige markeder, der blev slynget mest tobak over disken.
Rapporten findes på følgende link www.tobaccoatlas.org