Telefonerne kimer, mails tikker ind, og deadlinen på den store rapport nærmer sig faretruende. Det kunne være dejligt med en beroligende smøg.

Men fra onsdag er det ulovligt at ryge indenfor på arbejdspladsen. Og det kan komme til at koste rygerne en længere arbejdsdag.

- Vi har den holdning, at rygeloven ikke skal gå ud over produktiviteten. Hvis en arbejdsplads indfører rygepauser, så må rygerne finde ud af at arbejde mere på et andet tidspunkt, siger konsulent i Dansk Industri, Christoffer Skov, og understreger, at det er op til den enkelte arbejdsplads at sørge for, at rygeloven ikke går ud over produktiviteten, selvom medarbejderne fra i morgen skal forlade skrivebordet og gå udenfor eller i særlige rygerum for at få den daglige mængde nikotin.

Knap 37 millioner arbejdsminutter

Brøndby Kommune var den første til at indføre rygeforbud blandt de ansatte 1. januar 2005. En rapport fra kommunen og Kræftens Bekæmpelse anslår, at rygerne gennemsnitligt bruger 50 minutter på rygepauser om dagen.

En beregning foretaget af Avisen.dk viser, at det på landsplan kan koste helt op mod 37 millioner minutter om dagen, der bruges på rygepauser. Det svarer til 70 år.

- Vi forventer bestemt, at loven er neutral. Rygerne skal i hvert fald ryge i de pauser, der allerede er der. Meningen med reglerne er ikke, at rygerne har et retskrav på at gå ud og ryge når som helst, siger ansættelsesretchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreesen.

Dansk Arbejdsgiverforening mener også, at det må være op til de enkelte arbejdspladser at sørge for, at de ansatte ikke kommer til at arbejde mindre. Og derefter skal rygerne nøjes med at ryge i de pauser, der er planlagt.

- Hvis rygerne løber i tide og utide, skal de andre også også lave mere. Det skal løses inden for de eksisterende pauser. Det er ikke arbejdspladsens problem, at man får rygetrang midt i det hele. I givet fald må rygerne finde en løsning selv, siger Flemming Dreesen.

Sundere medarbejdere

Arbejdsgivernes udmelding om, at rygerne må arbejde mere i den anden ende, vækker langt fra begejstring hos LO.

- Det er meget svært at komme med et generelt rimelighedskriterie for, at rygerne skal arbejde længere i den anden ende. Det afhænger af situationen og den enkelte arbejdsplads. Hvis du laver skærmarbejde, skal det jo ikke være sådan, at du sidder bundet foran skærmen hele tiden, siger LO-sekretær Tina Møller Kristensen, der har ansvaret for arbejdsmiljø.

- Når en ryger går ned for at ryge, kan det for eksempel give en bedre fornemmelse af, hvad der sker på andre etager i huset. Så der er også en grad af kommunikation indblandet, og der er en masse job, hvor du ikke kan måle effektivitet på den måde.

Dansk Erhverv frygter ikke, at rygeloven kommer til at betyde, at rygerne arbejder mindre. Og i Danske Regioner vil helst ikke tænke på det store antal arbejdsminutter, der går på rygning, men prøver i stedet at vende det til noget positivt.

- Det kan jo være, at vi får sundere medarbejdere, hvis nogle holder op med at ryge. Det betyder mindre sygefravær, og dermed mere arbejde. Og så sender rygeforbuddet et signal om, at vi har nogle sunde og attraktive arbejdspladser, siger kontorchef i Danske Regioner, Tine Holst.

Avisen.dk s uvidenskabelige beregninger siger ikke noget om, hvor vidt rygerne vil arbejde længere, og de tager ikke hensyn til, at rygeloven giver arbejdsgiverne mulighed for at tillade rygning på enekontorer.