Da det i juli måned blev forbudt at ryge på offentlige steder i England, fik landets hospicer mulighed for at tillade deres patienter at ryge, men St. Leonard’s Hospice i York besluttede at håndhæve forbuddet. Mange af de dødeligt syge patienter valgte derfor at vende tilbage til deres hjem.
Læger med flere beder nu St. Leonard’s om at genoverveje beslutningen.
Fra et lægeligt synspunkt ville jeg aldrig opfordre til rygning, men at forbyde en uhelbredeligt syg patient at ryge, det kan jeg ikke se nogen logik i, siger lægen Brian McGregor og fortsætter,
De er bundet til sengen og kan hverken nyde mad eller drikke, så rygning er en af de få fornøjelser, de har tilbage.
Rygning vil ikke skade patienternes helbred yderligere, og jeg mener ikke, vi bør gøre dem endnu mere ulykkelige ved at forbyde det.