Rygeforbuddet er gået for vidt, og som ikke-ryger må jeg efterhånden tage afstand fra den hetz, der føres mod rygere.
Det er et afgørende indgreb i individets ret til selv at bestemme, hvordan den enkelte vil leve og tænke.
Det er gået for vidt med den slags indgreb. Hvad bliver det næste – skal man forbyde drikkeri, da det er endnu mere sundhedsfarligt? Skal folk forbydes at more sig? Det er voksne mennesker, som skal have lov til at leve den tilværelse, de mener er den rigtige.