Vil man have færre elever på landet skoler til at ryge, så skal man indføre et totalt rygeforbud på skolen.
Det viser en omfattende undersøgelse, som er lavet af ph.d.-studerende Christina Warrer Schnohr fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, skriver videnskab.dk.
Undersøgelsen omfatter sammenhængen mellem pris- og lovgivningspolitik og rygeadfærd blandt 13-15årige.
- Undersøgelsen viser ret tydeligt, at prisen på smøgerne ikke har nogen videre betydning. Til gengæld har et totalt rygeforbud på skolerne en meget stor effekt. Rygestoppet får mange unge til helt at afholde sig fra at ryge. Og det er vigtigt at få de unge til at lade være, for jo tidligere de prøver at ryge, des større er risikoen for, at de får smag for det, siger Christina Warrer Schnohr til videnskab.dk.
SF s sundhedsordfører, Karl Bornhøft, vil nu tage undersøgelsen med til forhandlingerne, når rygeloven skal revurderes næste år.