Mens et bål brændte lystigt foran det nye Ungdomshus på Dortheavej 64 i Københavns Nordvestkvarter, var det primært pressefolkene, der var stået tidligt op ved huset mandag morgen.
Kort før klokken otte var der endnu ikke nogen tegn på, at en rydning af det nye ungdomshus var nært forestående, selvom Københavns Politi har annonceret, at huset vil blive ryddet mandag.
»Vi kan selvfølgelig ikke fortælle, hvornår vi rykker ud. Men jeg har da også set udmeldingen i pressen om, at det skal ske i dag. Mere kan jeg ikke sige,« sagde den centrale vagtleder på politigården til DNY.
Ejerne kræver fabrikken tømt straks, men de unge insisterer på, at de bliver i Villa Villekulla, som de har døbt huset. De kræver, at kommunen stiller huset til rådighed for de unge - ligesom de vil have både Jagtvej 69 og 155.
»Vi går ikke ind for vold. Men omvendtforlader vi ikke bygningen ikke frivilligt,« siger pressetalsmand Mads Clausen, der i går ikke ville uddybe, om de unge decideret vil forsvare bygningen. Og i givet fald hvordan.