Ryanair har indført Ryanair et nyt system, hvor passagerer som hovedregel skal bruge digitale boardingkort på deres smartphone eller tablet.
Det skriver flyselskabet både i en udsendt mail og på sin hjemmeside.
Ændringen betyder, at Ryanair har stoppet udstedelsen af fysiske boardingkort i lufthavnen.
Ifølge flyselskabet skal tiltaget både sænke omkostningerne, holde billetpriserne nede og gøre kundeservicen mere smidig - blandt andet ved at give nemmere adgang til rejseinformation og mulighed for hurtigere ændringer af billetter.
Skiftet muliggør hurtigere boardingprocedurer, driftseffektivitet og omkostningsbesparelser anslået til det, der svarer til knap 300 millioner kroner.
Besparelserne forventer Ryanair at give videre i form af lavere billetpriser.
Ryanair forventer desuden en miljøgevinst, da man regner med at spare omkring 300 tons papir om året.
Der bliver dog enkelte undtagelser fra det digitale boardingkort. Rejsende, der mister deres telefon, løber tør for strøm eller ikke har en smartenhed, kan fortsat få et gratis boardingkort i lufthavnen, hvis de allerede har tjekket ind.
Fly fra Marokko er ligeledes undtaget og får fortsat udskrevet boardingkort.
Tjek-in foregår som normalt via Ryanairs app eller hjemmeside, og passagerer, der møder op uden at have tjekket ind digitalt, kan blive opkrævet et gebyr der svarer til 410 kroner.