Ryan Zinglersen, der tidligere har trænet Viborgs kvinder og i de seneste to sæsoner har været træner for østrigske Hypo Niederösterreichs kvinder, skal fremover træne Skjerns mænd.
I Skjern stopper både Aron Kristjansson og Anders Dahl-Nielsen. Men nu har man fundet afløseren. Det bekræfter formanden for Skjerns eliteudvalg, Carsten Thygesen, til DR.
»Vi er så langt i vores forhandlinger, at vi kan præsentere vores nye træner inden for kort tid. Jeg kan bekræfte, at Ryan Zinglersen er en af vores kandidater. Og ja, han er vores topkandidat.«