Hope Hostel i Kigali, som er et af de steder i Rwanda, hvor asylansøgere fra Storbritannien efter planen skal bo, mens de får deres ansøgninger behandlet, kan kun indlogere 200 personer.
Dermed er det i øjeblikket ikke muligt for Rwanda at modtage mere end en femtedel af de 1000 asylansøgere, som det østafrikanske land egentlig havde aftalt med Storbritannien i første omgang.
Det oplyser en talskvinde fra den rwandiske regering lørdag til den britiske avis The Evening Standard.
- Vi er ved at se på at udvikle infrastrukturen, og vi har identificeret andre muligheder, hvad angår indlogering, siger talskvinden, Yolande Makolo, ifølge avisen.
Planen er egentlig, at Hope Hostel kun skal indlogere 100 personer. Den rwandiske regering ser i øjeblikket på, hvor man kan indlogere yderligere 100 personer.
Makolo siger, at regeringen er i stand til "hurtigt at opskalere" for at kunne modtage flere asylansøgere. Hun giver ikke yderligere detaljer herom.
Den oprindelige aftale mellem Rwanda og Storbritannien lød på 1000 asylansøgere. Aftalen skulle ifølge The Evening Standard koste Storbritannien 120 millioner pund. Det svarer til cirka 1,05 milliarder kroner.
En del af asylansøgerne skulle have været sendt afsted allerede i juni, men det blev midlertidigt stoppet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Også i Danmark er der planer om at sende asylansøgere til det østafrikanske land. Regeringen præsenterede sidste år en plan om at oprette danske centre til asylbehandling i Rwanda.
Den rwandiske regering har erklæret sig åben over for at indgå en sådan aftale med den danske regering. Dog er det et mindretal af danskerne - 38,8 procent ifølge en måling fra Voxmeter i slutningen af juni - som egentlig støtter samarbejdet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.