Ishockeyspilleren Ilya Kovalchuk er fra den kommende sæson atter at finde i NHL, efter at han i de seneste fem år har spillet hjemme i Rusland.
Den 35-årige storspiller er blevet enig med Los Angeles Kings om en treårig kontrakt, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Ilya Kovalchuk, der i februar vandt OL-guld med det russiske hold, har de seneste fem år spillet for Sankt Petersborg.
Han chokerede i 2013 store dele af ishockeyverdenen, da han forlod NHL, selv om han havde 12 år tilbage af sin kontrakt med New Jersey Devils.
Begrundelsen dengang lød, at han gerne ville hjem til Rusland.
Ilya Kovalchuk blev tilbage i 2001 valgt af Atlanta Thrashers som den første spiller i NHL-draften, hvor klubberne udvælger de spillere, der forventes at blive storspillere.
I 2010 røg han videre til New Jersey Devils.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.