Dopingstoffet meldonium er blevet et varmt emne i sportens verden, efter at tennisstjernen Maria Sharapova og flere andre har afleveret positive dopingtest på det seneste.
Nu er endnu en udøver blevet taget med meldonium i kroppen. Det drejer sig om den russiske skiskytte Eduard Latypov, som er blevet suspenderet efter den positive dopingprøve.
Det oplyser Den Internationale skiskydningsunion (IBU) ifølge Reuters.
21-årige Latypov er blevet suspenderet som følge af den positive prøve.
Meldonium er kommet på listen over forbudte stoffer fra årsskiftet, da eksperter mener, at det har præstationsfremmende effekt.
Det er især russiske atleter, som har været i søgelyset med positive dopingprøver grundet meldonium på det seneste.
Ud over Sharapova er blandt andre den olympiske guldvinder i skøjteløb Semion Elistratov og den femdobbelte verdensmester Pavel Kulizhnikov også blevet taget for brug af meldonium.
Det samme er volleyballspilleren Alexander Markin, som er russisk landsholdsspiller.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.