Rusland er klar til at gøre livet surt for Iran, hvis landet bliver ved med udvikle dets atomvåbenprogram. Det sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, fredag under en konference i Jordan.
»Vi er ikke imod sanktioner. Vi i FN?s Sikkerhedsråd er nødt til at koncentrere os om at forhindre teknologi, materiale og andre produkter af den art i at nå ind i Iran,« sagde han ifølge Reuters.
Såvidt har Rusland modsat sig den amerikanske strategi om at straffe Iran, fordi præstestyret er under mistanke for at lave atomvåben. Selv siger Iran, at landet blot bruger dets atomviden til fredelig energiformål.
»Rusland er imod at straffe Iran,« sagde Lavrov også, idet han gentog landets tidligere holdning.
Russerne er en del af en samling lande, der prøver at overtale Iran til at stoppe sit atomvåbenprogram.