Ruslands underhus har vedtaget en kontroversiel lov, der betegner alle uafhængige organisationer som "udenlandske agenter", hvis de modtaget økonomisk støtte udefra.
Loven om de såkaldte NGO'er fordømmes af både EU og USA.
374 stemte for loven, tre imod, mens en undlod at stemme ved tredjebehandlingen, der fandt sted kun få minutter efter, at andenbehandlingen var slut.
Fremtidige lovbrydere kan få hårde bødestraffe og fængsel.
Loven er endelig, når overhuset har godkendt den og præsident Vladimir Putin sat sin underskrift. Det anses for at være en formalitet.
Kritikerne mener, det er et forsøg fra præsident Vladimir Putin på at få skovlen under oppositionen.
Siden sidste år har oppositionen stået bag talrige demonstrationer mod Putin, og der har været tydelige tegn på, at protesterne har svækket den tidligere KGB-agent.
Putin har anklaget fremmede magter for at misbruge russiske organisationer til at så splid.
/ritzau/AFP