De engelske spillere løb længe rundt med sikre EM-billetter i baglommen i kampen mod Rusland.
De var foran 1-0 på mål af Manchester United-stjernen Wayne Rooney i 29. minut, og hvis bare det holdt, ville de kvalificere sig.
Men måske var englændernes tanker allerede fløjet videre til slutrunden, for inden for bare fire minutter scorede russerne to gange, og den stilling holdt kampen ud.
Efter 69 minutter fik Rusland et omdiskuteret straffespark, som Roman Pavluchenko satte ind. Blot fire minutter senere scorede han til 2-1.
Med sejren kan Rusland spille sig til EM ved at vinde sine to sidste kampe. England har kun en enkelt kamp tilbage og kan ikke afgøre sin egen EM-skæbne.